2010

29. December
 
Så gik der lige en måned og jeg opdagede næsten ikke det var december der var gået. Vi fik 2 gedekid mere et par dage senere Bailey og Bounty, de er så skønne, sjove og søde. Der kommer billeder af dem under geder (forhåbentlig inden så længe). Hundene elsker det her vejr, alt for meget sne over det hele er lige sagen. Jeg nyder at vi kan gå lange ture i det smukke vintervejr og at hundene bare kan løbe løs over markerne. Vi har gået om natten hvor der har været fuldmåne, det er ubeskriveligt smukt. Men vil bare ønske alle jer der følger med et rigtigt godt nytår.
 
 
 
 
30. November
 
Så skal jeg lige love for at vinteren er kommet til Kannehills, vi var sneet inde igår og hundene nød at vi var hjemme. Men Whoopie fik nok af sne i en meters højde og foretrak tilsidst at ligge inde i varmen men bagdelen vendt mod brændeovnen. Morgan derimod kan slet ikke få nok af sne og vil slet ikke  ind igen. Han har siddet tålmodigt ude i stalden og ventet på at han endelig idag fik love til at hilse på Apple og Almond. Morgan ELSKER alt småt og han kan slet ikke løsrive sig fra kaninunger, gæslinger, gedekid osv.
 
 
 
 
 
28. November
 
Så kom de endelige. Apple og Almond lå bare noget så søde ved siden af deres mor da jeg var ude at tjekke i stalden (havde lige været der en time før så gik glip af fødslen). De er et par smukke og ualmindeligt kære Isbørn. Nu venter vi bare på at se hvornår det passer Jette at læmme.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. November
 
Juleudstilling i Strib, dejlig hyggelig dag som altid. Det var kun Morgan der var med, han vandt Championklasse med exellent, fik et klubchampion CERT og blev BIK 2, det kan vi bestemt ikke klage over. Lige bortset fra når han var i ringen snorksov han og rejste sig kun for at blive kløet bag ørene når nogen kom forbi. Han er og bliver den mest perfekte hanhund. OUR PRIDE AND JOY:-)
 
 
 
6. November
 
Øv Øv, der blev ikke nogle hvalpe denne gang. Da begge hunde var allermest i hopla, fik stakkels Whoopie en water tail og det satte så en stopper for det sjov. Men såen kan det jo gå og vi venter da bare et halvt år mere, hmmmfff. Tålmodighed er en dyd.
Ellers har det været en skøn uge, vi har været i hundeskoven næsten hver dag, ud at gå sammen med Inge og hendes dejlige vovser og i weekenden har vi Toya på besøg (Whoopies bedste legekammerat), så hundene er dejligt trætte og snorker tilfredse i stuen om aftenen. Skønt. Vejret har været fantastisk idag og vi har haft travlt med at få lavet boksene til gederne færdig. De kom ind til aften da der er ca 4 uger til vi forventer de læmmer. De var ikke helt tilfredse med at komme i hver deres boks, de har jo altid gået sammen, men det skal de nok vænne sig til og de får forhåbentlig snart andet at tænke på når de skal være mødre for første gang.
 
3 meget trætte hunde
 

 
 
 
 
  
 
 
 
 15. Oktober
 
Whoopie var lige et smut forbi dyrlægen og det var lige et par dage for tidligt at parre. Morgan den dejlige hund er ellers vældigt i hopla nu, så vi går en spændende weekend i møde. DEJLIGT. Hvis Whoopie bliver drægtig er de små skønne bamser klar til at flytte hjemmefra lige omkring vinterferien, perfect timing Whoopie:-)
 
 
12. Oktober
 
Whoopie er endelig kommet i løbetid og nu venter vi bare på at damen er klar til at bliver parret. Morgan tjekker hende ofte og den stakkels dreng må konstantere gang på gang at det ikke er endnu. Så vi venter alle spændt på at naturen går sin gang
 
 
.

 
 
 
19. August
 
Vi tog i hundeskoven og fik nogle fantastiske billeder. Hundene ved ikke noget bedre end at komme i hundeskoven. Vi er der et par gange om ugen og de elsker at løbe fri og være sammen med alle de andre skønne hunde der kommer der. Og det bedste er at de er dejligt trætte når vi kommer hjem:-)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
14. August 
 
Udstilling i Vejen, vejret var helt perfekt og det blev dagen også. Morgan fik exellent og blev 1. vinder og BIK 2 så kun slået af en udenlandsk Champion, så stolt så stolt af vores smukke hund. Lille Whoopie fik exellent, hvilket var super, det var jo første gang i åbenklasse for hende da hun jo lige er blevet 2 år. Der blev lige købt et par ekstra pivgrise som vagte stor glæde da vi kom hjem.
 
 

 

 

 
 
 
 28. Juli
 
Jeg fangede lige de 2 mødre sammen, er de ikke bare skønne, de passer alle 10 killinger sammen så der altid er en mor i nærheden. De små er ligeglade med hvilken mælkebar der er åben, bare de kan få noget at spise.
 
 
 
 
 
 
27.juni
 
Verdensudstilling, sikke en lang dag. Op kl. 04.00 og afsted til Herning. Hvor var der mange smukke hunde. Der var kun 3 danske champion hanner ud af 26 tilmeldte og Morgan gjorde det flot imellem alle de flotte hanner, han fik very good og det kan vi ikke klage over når han lige havde smidt pelsen. Whoopie fik exellent og det er vi super stolte over. Siger altid at det vigtigste er at vores hunde har det godt og er velfungerende, men det er nu alligevel dejligt når de klarer sig godt på udstillingerne. Billedet er fra Bøsøre da vi glemte at tage billeder.
 
 
 
 
 
 
26.juni
 
Så kom Isbjørn, han skal være her de næste 5 uger, så vi kan få Jette og Johanne bukket. Han havde kun været her et par timer da han blev forelsket i Johanne, så nu tæller vi 5 måneder frem og glæder os allerede til vi får kid. Se mere under geder.
 
 
 
 
 
24. juni
 
Bertha har endelig fået killinger, de har været ventet med længsel. Der kom 5 smukke og alt gik lige efter bogen, det er jo så dejligt. De trives og tager fint på. Der kommer billeder under killinger når de bliver lidt ældre. Billedet er Bertha som lille.
 
 
 
 
9.juni
 
Fantastisk weekend i Bøsøre, vejret var helt perfekt og vi havde nogle skønne dage sammen med vores gode venner. Hundene klarede sig flot både i ringen og ved campingvognen, de nød begge at være med på miniferie og alt opmærksomheden.
Morgan fik exellent og blev 3. vinder både lørdag og søndag. Whoopie fik også exellent begge dage og blev 4. vinder lørdag og 3. vinder søndag. Det er jo skønt at de gør det så godt.

 
 
 
 
 
 
 
 
21. maj
 
Så kom vores 2 grisebasser Pinky og Perky ud på græs. Ihh hvor de hyggede sig. Desværre blev de 2 stakler solskollet, så jeg måtte smøre dem ind i solcreme, det er ikke nemt at være en lille lyserød gris som slet ikke er vant til at være ude. Alle grise skulle have ret til et liv ude hvor de kan grave rundt i jorden, det er en fornøjelse at se dem med deres små krøller på halerne.
 
 
 
 
 
 
14. maj
 
Berner show på bernerpladsen. Det eneste negative man kan sige om den dag er at det regnede, men det var så perfekt en dag at det ikke betød noget. Et stort tak til alle jer som havde gjort alt det hårde arbejde, det var fantastisk. Anniqa og jeg sad og frøs i vores regn/skitøj imens Toya og Whoopie lå varmt, tørt og godt inde i teltet. Toya fik en very good og desværre måtte Anniqa køre inden åbenklasse var slut da hun skulle nå en færge. Whoopie fik exellent og vandt hendes klasse (ikke så svært når hun var den eneste i mellemklasse). Men om ikke smukke Whoops også blev bedst i køn 4. Skal lige sige at billedet er fra Århus skuet sidste år da jeg havde glemt mit kamera i år.
 
 
 
 
 
 
 
2. maj
 
Udstilling i Hillerød. Der var dømt tøsetur. Anniqa, Toya Whoopie og jeg havde en fantastisk dag. Vejret var skønt og vi hyggede hele dagen. Begge tøser fik very good og Whoopie blev 4. vinder. Anniqa og jeg var meget trætte, glade og solbrændte da vi kom hjem.
 
 
 
 
 
13. marts
 
Udstilling i Stestrup. Koldt og mørkt var det da vi drog til Sjælland en tidlig morgen. Men det var det værd, vi havde en dejlig dag sammen med venner og bekendte. Morgan fik exellent og blev 3. vinder og Whoopie fik også exellent og blev 1. vinder.
 
 
 
 
 
31. januar
 
Udstilling i Fredericia. Kun Whoopie var meldt til og det var heldigt. Bilen ville ikke starte og der var meget sne, vi kom sent. Men bedre sent end aldrig og det passer. Whoopie fik exellent, blev 1. vinder bedst i køn 2 og fik certet og reserve CACIB. Glæden ville ingen ende tage da vi kørte hjem med bilen fuld af alt hvad Whoopie havde snuset til. Et cert udløser i høj grad købegenet.

  Jason Moore og Lotte Fisker | - Denmark | Tlf.: 28479589 | kannehills@hotmail.com