2011

31. December
 
Asterix og Arthur var med nede på plejehjemmet og sige godt nytår til min far. Jeg har næsten altid en af vores hunde med når jeg er dernede og de bringer glæde hver gang. 
 
RIGTIGT GODT NYTÅR TIL ALLE JER DER FØLGER MED PÅ SIDEN;-))
 
VI SES I DET NYE ÅR 
 
 
Min far og Whoopie er bedste venner;-))
 
 
 
 
 
 
Asterix og Arthur tog lige en slåskamp på gulvet.
 
 
 
 
 
 
 De blev så trætte at de måtte bæres ind fra bilen da vi kom hjem;-))
 
 
 
 
 
 
 
28. December
 
Nye billeder af de vidunderlige hvalpe under Hunde/hvalpene uge 6. Hvalpene er nu ude 6-7 gange om dagen og er ved at blive helt gode til at lave både stort og småt udendørs, helt stuerene når de nu nok ikke at blive før de rejser, men de er på vej i den rigtige retning;-)) I næste uge bliver de alle hvalpetestet, det bliver spændende.
 
 
Hun er bare ikke til at stå for;-))
 
 
 
 
 
21. December
 
Endnu en weekend gik alt for hurtigt. Killingerne flyttede alle sammen hjemmefra i weekenden. Lige inden de rejste nåede de lige at hærge julepynten en sidste gang. Der er stille efter de 5 banditter er rejst, men de var klar til at føre sig frem i deres nye familier.
 
 
 
 
Hvalpene vokser med lynets hast og bliver bare sødere og dejligere for hver dag der går. De er begyndt at komme ud 3 gange om dagen, det er kun i ca 10 min da det er koldt men ihh hvor de nyder at tumle rundt i haven. kæmper en kamp for at få dem ud lige når de er vågnet og inden de tisser men vi når kun til baggangen før det går galt. Det er ikke muligt at løfte alle de små sprinklere ud på samme tid så gulvet må lige vaskes en ekstra gang. Men mon ikke de når helt ud  når vi når næste uge, man har jo lov at håbe.
 
 
 
 
 
Tror aldrig jeg har haft så mange gæster før, hvalpene får masser af besøg. Jeg er jo hjemme hele tiden så det er bare herligt at folk kommer på besøg selvom det er hvalpene og ikke mig de vil se. Ha ha
 
 
 
13. December
 
Weekenden har været skøn, hvalpene er kommet ud af kassen og har nu hele deres værelse at boltre sig i. Der er begyndt at lege med hinanden og deres legetøj. Killingerne har været inde og hilse på, Eli var helt i hopla, men da alle 5 hvalpe ville tygge på ham på samme tid blev det lige rigeligt;-))
 
Idag har min veninde og hendes 2 børn været på hvalpevisit, det var lige noget hvalpene kunne lide, små hænder der ikke blev trætte af at nusse.
 
Hvalpene er begyndt at høre skræmmende lyde cd´en. Så nu har vi alle glæden af en time med tordenvejr, fyrværkeri, skud etc. Sjovt nok er det kun mig der hører den, da samtlige hunde/hvalpe og katte/killinger + Lucas sover. Så jeg hører den bare igen imorgen lidt højere.
 
 
Søde Simon; Mor kan vi ikke lige putte en af dem på listen;-))
 
 
 
 
 
 
Mia i en skøn hyggestund;-))
 
 
 
 
 
 
 
6. December
 
Billeder af hvalpene under Hunde/hvalpene 3 uger. De er så skønne og nuttede;-))
 
 
25. November
 
Lige et par billeder, der kommer enkelt billeder af hver af hvalpene når de lige bliver lidt ældre;-)) De gør indimellem i søvne og det bliver herligt når de kan begynde at tumle rundt på gulvet.
 
 
 
 
 
 
 
 
23. November
 
Hvalpene vokser og er bare så kære. Det er helt utroligt hvor mange timer man kan få til at gå med at sidde og kikke på dem;-))
 
De 2 hanner, så søde;-))
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16.November
 
Lige tid til en hurtig opdatering. Whoopie fik natten til tirsdag 5 skønne hvalpe, 2 hanner og 3 tæver. Hun fødte den første kl. 02 og den sidste kom kl. 07.15. Det hele gik bare så fint og stille og roligt. De små og Whoopie har det godt. Det var en kæmpe oplevelse og ihh hvor er det dejligt at de ligger der i kassen og bare ser så nuttede ud;-))
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
11. November
 
En uge til vores lille Whoopie har termin, det bliver så spændende og det er næsten ikke til at vente længere. Hundene har den sidste uge haft besøg af deres legekammerater og de nyder det. Nu er besøgene sat på pause så Whoopie kan slappe af og ikke skal bekymre sig om andet end at få og passe sine små vapser;-))
Killingerne er ved at blive store (lige pånær Esther hun bliver vist en mini kat) og de er allerede klar til at flytte om en måned. Tiden går så stærkt.
 
Emmy, er hun ikke bare skøn;-))
 
 
 
25. Oktober
 
Det er simpelthen fantastisk hvor godt hundene har taget at vi har fået Lucas, det er som om at han altid har været en del af deres liv. Så lille som Lucas er nu er der jo ikke mange fordele ved ham set fra hundenes side. Men en kæmpe fordel de begge to har luret er at Lucas + barnevogn betyder gåtur;-))
 
 
23. Oktober
 
Sikke et smukt efterårsvejr der har været idag. Imorges kom min veninde og hendes mor med hvalpekassen til Whoopie, så den er blevet gjort fin ren og står nu klar. Whoopie sad i den i et minut og tøffede så ud i baggangen igen. I eftermiddags kom Inge med hendes to tæver. Morgan var jublende lykkelig for at se sin elskede Isolde, han kan bare ikke holde sig fra hende;-)) Whoopie var også glad for hendes legekammerater var her, men hun har bestemt ikke samme energi som hun plejer. Hun gik et par runder sammen med os på marken også kunne det være godt. Ha Ha Hun er jo også ved at blive tyk. Jeg glemte kameraet, hvilket var en skam for der er ikke noget smukkere end bernere i efterårsfarverne. Her er istedet et billede af 4 af de små banditter der er på opdagelse i stuen.
 
Uha sådan et kamera er farligt;-))
 
 
 
 
 
 
 
 
13. Oktober
 
Whoopie blev scannet imorges og hun er drægtig. SUPER DEJLIGT;-)) Der er ingen ende på glæden i det lille hjem. Nu må vi vente med længsel de næste 5 uger på at få de små bernerbamser at se. Her er 2 billeder af Frida og de små, de vokser godt og har fået øjne, de er noget så kære.
2 dage gamle
 
 
 
 2 uger gamle

30. September
 
Om 14 dage skal Whoopie scannes så vi ved om hun  skal have hvalpe, det er næsten ikke til at vente;-))
 
Frida har fået 5 skønne killinger, 3 piger og 2 drenge. De bliver en uge imorgen og der kommer billeder af dem når de lige bliver lidt større.
 
 
 
18. September
 
Det er længe siden siden er blevet opdateret. Grunden er vores lille søn Lucas som kom til verdenen den 12 Juli har fået diagnosen Diamond Blackfan Animia (DBA) Der vil komme en side der beskriver denne sjældne sygdom;-(
 
Men de gode nyheder at der se ud som om at Frida endelig har bestemt sig for at få killinger, hun er mægtig rund, men jeg tror det først når jeg ser dem, hun har jo snydt før. Ha Ha
 
Hvis heldet virkelig er med os skulle der komme hvalpe ca 18-19 november. Det ville være en drøm der går i opfyldelse og få en lille vaps efter Morgan og Whoopie de 2 bedste hunde i verdenen.
 
 Whoopie som lille, er hun ikke bare skøn;-))

 
 
10. Juni
 
Grisene har allerede rodet hele deres indhegning sammen til en omgang mudder og de nyder det. De er så søde og sjove og vi elsker deres krøller på halerne. Whoopie er ikke vild med grisene, men hun har da accepteret at de er der. Tror hendes had skyldes at hun fik et rap af elhegnet sidste år og hun muligvis forbinder de gryntende bæster med det chok.
 
 
 
5. Juni
 
Har jo helt glemt at fortælle at Morgans far i April blev 11 år gammel, er det ikke bare skønt. Jeg bliver så glad hver gang jeg ser Nerman. Jeg var nede og besøge ham sammen med Inge lige før hans fødselsdag og han er bare så glad og skøn. Ingen tvivl om at Morgan er snydt ud af snuden på sin far. Jeg går jo og drømmer om at Morgan bliver lige så gammel som sin far. Man har jo lov at håbe.
 
Nerman (Morgans far) stadig frisk og smuk 11 år gammel;-)
 
 
 
 
 
 
1. Juni
 
Whoopie er falsk drægtig, havde ikke nået at få gemt hendes pivedyr så nu bor de i badeværelset. Selvom jeg havde nået at finde og gemme pivedyrene, så have hun nok alligevel fundet nogle. Imponerende hvor mange pivedyr vores hunde har. Jeg kommer altid lige til at købe et nyt når vi er på udstilling og da hundene passer godt på dem. Ja så bliver det jo til nogle stykker. Ha Ha. Normalt ligger de jo spredt rundt på vores 6500kvm store grund også tænker man jo ikke over det. Men når Whoopie så har fundet dem allesammen kan jeg jo godt se at de ikke mangler legetøj.
 
 
 
Whoopie med en lille del af samlingen. Hendes favoritter.
 
 
 
 
 
 21 Maj
 
Skue i Vejen. Her var vejret noget bedre end i Brønderslev. Solen skinnede fra en skyfri himmel og sikke en dejlig dag. Morgan blev BIR og vandt igen fine premier. Det var skønt at sidde i sin stol på ringsiden og se på smukke hunde og bare slappe af. Morgan elsker at være med på tur uden Whoopie, det er fedt at være ene hund engang imellem. Jeg kan også rigtigt godt lide kun at have en med af gangen, så er der tid til mere hygge.
 
 
 
 
 
 
14. Maj
 
Helle, Morgan og jeg drog til Nordjylland lørdag morgen da der var skue i Brønderslev. Solen skinnede da vi kom, så vi snakkede lidt frem og tilbage om vi skulle sætte teltet op. Vi blev enige om at det blæste lidt så teltet kom op. Sikke et held, den sidste pløk var lige slået i jorden da det begyndte at regne. Også regnede det ellers resten af dagen. ØV ØV
Men det var nu alligevel en dejlig dag. Morgan blev BIM og vandt nogle fine premier, så det var jo herligt. Vi skulle hente gæslinger på vejen hjem og nåede lige med nød og næppe at være hos manden der solgte dem til tiden. Vi havde lovet at hente gæslingerne før kl. 17 og vi var der 16.57. Så med bilen lastet med fine premier, 10 gæslinger og en meget træt Morgan kørte vi hjemad igen efter en dejlig dag:-)) 
 
 
 
 
 
 
 
8. Maj
 
Så er grisene kommet ud og ihh hvor de nyder og gå at rode i jorden, igen i år har vi måttet smøre dem ind i faktor 30 for at deres fine lyserøde ører ikke blev solskoldet. Morgan er blev meldt til skue i Brønderslev og Vejen de næste 2 weekender, det bliver rigtigt hyggeligt
 
 
 
.
 
 
5. Maj
 
Morgan bliver 6 år idag, skønne dejlige hund. Han opfører sig som en på et år. Han er bare så glad. Jason har lært ham at hyrde vores høns ind i deres indhegning (de stikker af hele tiden). Det er en kæmpe fordel med en hyrdehund der klarer den slags før Whoopie jagthund kommer og fanger dem, hun har en hel anden mening om hvordan den slags klares.
 
 
 
1. Maj
 
Hundene har her i weekenden haft Toya og lille Diva på besøg. Det har de nydt og alle 4 var dejligt trætte til aften. Bernerne noget mere trætte end lille cocker Diva. En meget smuk lille hund.
 
 
 
 
 
 
 
7. April
 
Whoopie blev desværre ikke parret. 2 dage i træk besøgte vi den skønne Pettson men det lykkes desværre ikke. Så lige pt. er der ikke nogle planer om hvalpe. Det er jo rigtigt ærgeligt, men det er jo ikke alting der går som man ønsker. 
 
 
 
 
 
25. Marts
 
Så er Whoopie kommet i løbetid, det er så spændende. Der kommer meget mere om det og billeder af Pettson når hun er blevet parret:-)
 
 
13. Marts
 
Igår var vi ved vesterhavet, det var så skønt, der var ikke et øje og hundene nød at kunne løbe løs på stranden. Idag har Whoopie og jeg været i skoven sammen med min kollega og hendes papillion/schæfer mix. Ellers sker der ikke så meget her, vi venter med længsel på at Whoopie kommer i løbetid.
 
 
20. Februar
 
Frida er blevet parret med Diego. Nu må vi se om det lykkes, hun plejer jo at tage fusen på mig og blive falsk drægtig første gang. Men skulle vi være heldige så kommer der killinger i påsken, SKØNT.
 
 
Frida og Diegos første kuld:-)
 
 
 
 
 
17. Februar
 
Puha, Morgan har været så syg så syg. Han blev ramt af en grim maveinfektion der endte med drop hos Doktor Dyr. Jeg var lige ved at tro at vi mistede ham og Whoopie kunne da heller ikke forstå jeg kom hjem fra dyrlægen uden ham. De timer han lå der nede ved dyrlægen var der godt nok ikke sjove. Morgan plejer at snorke som en bjørn og der er alt for stille når han ikke er her. Men heldigvis fik vores dygtige dyrlæge ham hurtigt på toppen igen og alle røngten billeder og blodprøver er fine og han er super frisk igen den skønne hund. Så glad for at vores hunde er forsikret, det er en lettelse bare at sige GØR HVAD I KAN og ikke tænke på om man bliver ruineret.
 
 
 
 
12. Februar
 
Inge og jeg kørte til Fredericia ved 8-tiden og fik en god plads ved ringen så vi kunne følge med i det hele. Whoopie lå og hyggede sig med sit tyggeben indtil det blev tid til åbenklasse tæver. Vi var så heldige at Whoopie fik Exellent og blev nr. 6 ud af de 6 tæver der fik Exellent. Smukke hund. Dommeren mente godt nok hun skulle tabe 2-3 kilo, hmm kan det nu passe, sikker på Whoopie ikke mener det samme. Hun er jo hunden der altid er sulten.
 
 
22. Januar
 
Udstilling i Nyborg. Jeg havde kun Whoopie med og det var skønt, en rigtig hyggelig dag som endte med at Whoopie fik Exellent blev placeret som nr. 3 med CK og blev BIK 4. Sådan smukke hund. Kritikken var så fin læs bare her:
 
Ualmindelig tiltalende bernertæve, pragtfuld str. Robust bygget og substansfuld men meget feminin. Dejligt temp. Meget smukt hoved og udtryk med prefekt stop og skalle. Smukt tilliggende ører. Veludfyldt bryst og krop, nydelig hals, stabil overlinie, tilpas længde på kroppen. Hun er velvinklet og særdeles velgående, en helt igennem tiltalende bernertæve. (Dommer Charlotte Høier fra DK)
 
Det er jo bare helt perfekt:-)
 
 
 
 
15. Januar
 
Så er det nye startet og tiden flyver afsted som den plejer. Vores gedekid er blevet store og meget frække. Hundene blev begge nummer 10 på hitlisten år 2010, så vi er meget stolte og glade over at de har gjort det så godt på udstillingene. Nu må vi se om det går ligeså godt i år. Nu går vi og venter på at Whoopie kommer i løbetid i marts/april, det ville være skønt med et kuld sommer hvalpe og gå og nusse om.
 
 
Hundene elsker sne:-)
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
  Jason Moore og Lotte Fisker | - Denmark | Tlf.: 28479589 | kannehills@hotmail.com